MødeMekka Radisson Blu Royal Hotel

Tema: Skønhed og Design

Nytårsbobler på Radisson Blu Royal Hotel

Den 11. januar 2018 afholder vi årets første MødeMekka på det nyrenoverede Radisson Blu Royal Hotel. Med et tema om skønhed og design, er det oplagt at mødes på det ikoniske hotel, som oprindeligt blev designet af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen.

Vi mødes først til et glas bobler og ønsker hinanden Godt nytår. Herefter kan du holde speed-meetings med mange spændende leverandører til mødebranchen. I løbet af få timer får du masser af inspiration til hvordan og hvor, du kan  afholde dine kommende arrangementer.

Eva Harlou, arkitekt, designer, tv-vært m.m.. holder foredrag og fører os ind i skønhedens verden lige fra møbler, biler, bygninger, landskaber til skønhed i møder – alt sammen underbygget med teorier om æstetik. Hun slutter sit foredrag af med en lille design quiz.

Vi afrunder dagen med en lækker buffet og mulighed for en rundvisning på det ikoniske og nyrenoverede hotel.

Gå til tilmeldingeN 



Hvad er MødeMekka?

Koncept MødeMekka

MødeMekka er et netværksarrangement, hvor du får inspiration til dine møder og events gerne krydret med et relevant foredrag.

Du holder korte møder (10 min.) med steder, du ikke kender i forvejen eller bliver præsenteret for nye tiltag på mødesteder, du allerede kender.

Har du et konkret arrangement, kan du på få timer få flere bud på, hvor og hvordan dit arrangementet kan afholdes.

MødeMekka er en god mulighed for at netværke med kolleger samarbejdspartnere og leverandører.

Bemærk!
MødeMekka er gratis og kun for dig, der indkøber og booker møder, konferencer og events. Det er forbudt at sælge eller reklamere for egne produkter. For at deltage skal du booke min. 3 speed-møder med relevante udstillere. Det er ikke et krav, at du lægger en ordre


Hør Eva Harlou fortælle

Eva Harlou

Eva Harlou arkitekt, designer, tv-vært m.m., fører os ind i skønhedens verden og giver os svar på, hvorfor vi finder bestemte ting skønne og vælger at omgive os med nogle ting frem for andre.

Forstå dine egne og dine kunders valg bedre – alt sammen underbygget med teorier om æstetik. Eva Harlou afslutter sit foredrag med at give 3 overordnede råd til, hvad du skal gå efter, hvis du vil vælge en location, som folk finder skøn.


Program 11. januar

Radisson Blu Royal Hotel

Kl. 15.00: Registrering og netværk

Kl. 15:25: Velkomst og nytårsbobler

Kl. 15.45: Speedmeetings starter

Kl. 16.45: Øvelse med Bo Krüger

Kl. 17.15: Speedmeetings forts.

Kl. 18.20: Foredrag v/ Eva Harlou

Kl. 19.00: Lækker buffét

Kl. 19.45:  Rundvisning på hotellet

Kl. 20.00: Tak for i dag



Oplev det ikoniske design hotel

Det smukke 5-stjernede Radisson Blu Royal Hotel er indbegrebet af dansk arkitektur, design og historie, og var den første skyskraber i København, da det blev indviet i 1960. Hotellet er et gesamtkunstwerk; lige fra facaden til bestikket i restauranten på 20. etage er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Arne Jacobsen, der også designede stolene Ægget og Svanen til hotellet. 

Hotellet har lige gennemgået en renovering for millioner og fremstår eksklusivt og smukt – det eneste, som ikke er opdateret, er det ikoniske værelse 606 på sjette etage. Det bevares nøjagtigt, som det blev designet af Arne Jacobsen.


Vind en design vinkugle

Vinkugle designet af Eva Harlou

Eva Harlou har designet den runde Rosendahl Vinkugle, som både er en proptrækker, vinprop, oplukker og en folieskære i et. Du kan blive den heldige vinder, hvis du kan svare på spørgsmålene, som Eva stiller i en lille design quiz, hun laver i forbindelse med sit foredrag.



Adresse

Radisson Blu Royal Hotel
Hammerichsgade 1
1611 København V.  Find vej


?