07.11.2017Møde & Event News

2 store i tæt samarbejde

Betydningsfulde nordsjællandske konferencesteder samler driften og højner dermed synergien med henblik på samlet vækst.

Konferencestederne Højstrupgård og Konventum indgår nyt strategisk samarbejde.Det beyder, at Konventum overtager driften af Højstrupgård pr. 1. januar 2018, forlyder det i en pressemeddelelse.

Højstrupgård og Konventum ligger ved siden af hinanden i naturskønne omgivelser i Helsingør. I mange år har der været et fint samarbejde om udnyttelse af tilgængelig kapacitet, men nu tager man skridtet fuldt ud og samler drift og administration af de 2 konferencesteder.

"Vi tror på, at vi gennem en samdrift af de to kursus- og konferencecentre, der både har en fælles historie og et fælles udgangspunkt, kan udnytte synergien til at skabe yderligere fremgang og udvikling for begge steder," siger direktør i Højstrupgård A/S, Rasmus Østrup Møller, og direktør Marina Hoffmann, Konventum A/S

Højstrupgård er kendt som et dedikeret kursus- og konferencested, som henvender sig til små og mellemstore selskaber, som ønsker en intim atmosfære i smukke omgivelser. Mens Konventum, udover at være kendt som fællesskabets skole, der står for uddannelse til hele fagbevægelsen, også står som et fyrtårn inden for de danske konferencecentre.

"Ved at gå sammen og trække på de fælles kompetencer og rammer får begge ”brands” fremadrettet mulighed for at tilbyde såvel eksisterende som nye gæster større fleksibilitet og flere muligheder. Samtidig skruer vi op for markedsføringen og håber dermed, at mange flere vil få øjnene op for de unikke faciliteter, vi har”, lyder det  fra Marina Hoffmann og Rasmus Østrup Møller.

Se mere om Konventum

Se mere om Højstrupgård


?