02.08.2017Møde & Event News

40 rige køber kendt badehotel

Nu er 49.9% af aktierne i hotellet kommet i hænderne på sportsfolk, erhvervsfolk og andre danske velhavere.

Når Christian Eriksen, Simon Kjær og de andre danske fodboldstjerner næste gang skal møde ind i landsholdslejren på deres yndlingshotel, Strand & Badehotel Marienlyst, har hotellet fået en ny ejerkreds. For kapitalforvalteren Artha, der styrer 9 mia. kr. for 40 velhavende danske familier, har købt 49,9 pct. af aktierne i det nordsjællandske badehotel beliggende i Helsingør (Kilde: Børsen)..

Prisen for ejerskabet af næsten halvdelen af det historiske og berømte badehotel er ifølge Børsens oplysninger på omkring 100 mio. kr. "Vi tror, vi kan tjene penge på dette her projekt og fordoble vores investering inden for forholdsvis kort tid. Dette hotel har været igennem en rivende udvikling i de sidste tre år fra konkurs til gennemgående modernisering, og der er altså blevet brugt de penge, der skal til. Der er mulighed for at lave flere værelser, plus at vi laver en helt ny spa- og wellnessafdeling," siger Jan Severin Sølbæk, stifter af Artha, til Børsen.

Se mere om Strand & Badehotel Marienlyst


?