12.02.2018Møde & Event News

Afskedsreception for MCI's direktør

MCI’s direktør Trine Steffensen har valgt at gå nye veje. Ved receptionen kan man møde den nye ledelse af MCI Nordics.

Tirsdag den 27. februar kl. 15 - 17 er der afskedsreception for MCI’s direktør Trine Steffensen, som har valgt at gå nye veje. I den anledning inviteres kunder, forretnings-forbindelser, kollegaer og venner til en reception, hvor man også kan møde den nye ledelse af MCI Nordics.

Trine er oprindelig uddannet jurist fra Københavns Universitet (1989), men allerede tidligt i karrieren skiftede hun spor og blev en del af den voksende kongres og event branche. Først 9 år hos ICS – International Conference Services (1993-2002) som PCO (professionel kongres arrangør), herefter opbygge en kususafdeling hos Dansk Standard (2002-2004), tage et break i 2005-2006 og uddannede sig til Turistfører på RUC, en kort visit hos Wonderful Copenhagen og Wallmans, for at endelig at starte hos NHG i 2008, som allerede i 2009 blev købt af MCI.

I de seneste 9 år hos MCI har Trine både stået i spidsen for store events i København (IOC’s Olympiske kongres og COP 15) og Sverige (Nordisk Forum) og senest, først som Director of Operations og så Managing Director, ledet de to kontorer i Stockholm og København, som voksede ved opkøb af ICS og Initiativ i 2016 hhv 2017. Fremtiden og mulighederne ligger åbne, og med vanlig nysgerrighed og stor energi er Trine klar til at kaste sig ud i nye eventyr.

Se mere om MCI


?