17.03.2017Møde & Eventmagasinet

Bliv coachet gennem ude-inde events

I næste nummer af Møde & Eventmagasinet kan du møde eventfirmaet Rubber Duck, som arbejder med adfærd og  'life enrichment".

Læs om Hasse Traberg-Andersen og firmaet Rubber Duck Co's erfaringsbaserede "ude-inde events" i næste nummer af Møde & Eventmagasinet, som udkommer den 2. april 2017.

”I barndommen udvikler vi os per automatik. Men som voksne er mange af os gået i stå. Vi er ikke tilstrækkeligt bevidste om grundlaget for vores adfærd og kan derfor heller ikke ændre den”, siger Adventure Architect & Life Enricher i firmaet Rubber Duck Co, Hasse Traberg-Andersen. Rubber Duck Co arbejder med ’Enrichment Programs’ i form af bl.a. interaktive events, som sætter deltagerne i stand til at mestre individuelle - og dermed også kollektive - udfordringer privat og i organisationer.

”Vi mennesker både higer efter og frygter det ekstreme. Resultatet er ofte, at vi forbliver i sikker afstand fra begge dele. Det resulterer i stilstand. Men for at udvikles skal man ikke, som mange tror, skubbes ud på kanten af sin komfortzone. Man skal derimod føle tryghed og overblik for at have lyst til at bevæge sig derud, hvor forandringerne sker," siger Hasse Traberg-Andersen.

"Mange organisationer har nået et mætningspunkt, hvor kompleksiteten leder til stress og ineffektivitet. Det øger usikkerheden hos den enkelte medarbejder. Work Enrichment Programmet har til formål at reducere kompleksiteten og dermed frigive ressourcer hos hver enkelt. Målet er, at hele organisationen går imod forandring. Lysten hos hver enkelt kommer gennem indsigt, og fordi gevinsten ved at gøre noget nyt forekommer markant højere end indsatsen.”

Hasse Traberg-Andersens arbejder bl.a. med aktive events, som typisk inkluderer udendørs aktiviteter. Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplevelser og teoretisk baseret viden. F.eks. arbejdes der ud fra Clare Graves teorier bag ’Spiral Dynamics’. Spiralen starter ved basal overlevelsesdrift og ender i et integreret jeg og i sidste ende en bevidst global struktur. Jo højere, du kommer op, jo flere handlemuligheder har du.

”Jeg har bl.a. en øvelse, hvor deltagerne starter med at skulle ud og finde deres egen mad. Nogle finder intet, andre kommer tilbage med meget. En så enkel øvelse danner udgangspunkt for den kendsgerning, at vi har brug for hinanden i en gruppe. Næste spørgsmål er så: Hvad skal der til for at blive en del af en gruppen? Jeg giver folk en rigtig aha-oplevelse, hvor de pludselig forstår deres egne mønstre. Det er ved at være bevidste om vores egen adfærd, at vi undgår at gå i de samme fælder igen og igen. Jeg ved aldrig på forhånd, hvad der sker under mine events, men jeg skaber forudsætninger for, at det sker!” siger Hasse Traberg-Andersen.

Her er overskrifterne på nogle af de artikler, du kan læse i det kommende nummer - udover artiklen med Rubber Duck:
Mit bedste møde, reportage fra Møde & Eventmessen, Profilen med Dorte Krak,  Det nye Experimentarium, Køkkenchefen anbefaler, Historiske møde- og eventsteder, Q&A med Lotta Hållén-Kragh, Event Manager hos DONG Energy, "Vi er på ind i Menneske-alderen" - det var den røde tråd i MPI’s europæiske konference i marts i Granada i Sydspanien. Møde & Eventmagasinet deltog og rapporterer derfra.

 

Læs mere om Rubber Duck Co

Bestil Møde & Eventmagasinet gratis


?