Advertorial

Bliv den 5. stjerne på Skagen

Hvis I tager af sted fra København om morgenen, kan I træde ind på Skagens største og eneste 4-stjernede konferencehotel sidst på formiddagen.

Hvis I tager af sted fra København om morgenen, kan I træde ind på Skagens største og eneste 4-stjernede konferencehotel sidst på formiddagen. Og fra Aarhus kører man blot et par timer. På Color Hotel Skagen får man som mødegæst et helt særligt touch, som ikke findes noget andet sted i landet. De fleste, der har været i Skagen ved, at der ikke findes noget lige i Danmark. Der er højere til himlen, og lyset heroppe er noget for sig.

Det ér noget at være ”på” Skagen, men det er ikke det eneste, man får, når man vælger at holde sit møde på Skagens største og eneste 4stjernede konferencehotel, Color Hotel Skagen. Hotellet ligger midt i Skagens klitlandskab og har alle tænkelige faciliteter til både små møder og konferencer helt op til 350 mødegæster.

Tættere på end du tror

“Velkommenhed” og atmosfære har altid været kendetegnende for Color Hotel Skagen. Det er selve vores DNA - en del af vores natur. For nok er vi store sådan rent fysisk, og kan rumme selv større konferencer, arrangementer og events, men vi tror lige så meget på storheden i det små. Det er detaljerne og de små ting, der gør hele forskellen. Vi nyder at opfylde vores gæsters individuelle behov, og det er altid en sjov udfordring for os at finde en løsning på et pludseligt ønske, der opstår lige nu og her. Fordi hos Color Hotel Skagen er det nemlig dig, der er stjernen,” siger direktør Rikke Gandrup. ”Og så er Skagen er tættere på, end man tror. Fra København er der min. 16 daglige fly – og fra Aalborg Lufthavn er der kun fem kvarter i bil. Aarhusianerne kan nøjes med lige godt et par timers kørsel. Og for de skandinaviske møder kan man komme ind med færgen til både Hirtshals og Frederikshavn.”

Naturen ligger lige uden for døren

Color Hotel Skagen integrerer både naturen og kunsten i møderne. Nogle af de mest populære events er for eksempel champagne-sabling på Grenen eller et kunstmalerkursus hos en Skagensmaler med atelier ved havnen. Der kan også arrangeres guidet byvandring med et besøg hos de verdensberømte Skagensmalere på Skagens Museum. Både byen og naturen ligger lige uden for døren, og man ser ud på klitlandskabet fra mødelokalerne.

Som noget helt nyt er der indrettet et mødelokale, hvor stilen har fået en ekstra tand opad. Det rum gør noget ved én. Stemningen vil helt automatisk højne niveauet og forventningerne til hinanden.

Både nydelse og underholdning findes inhouse

På selve hotellet findes alle tænkelige muligheder for at lade sig forkæle. Både sommer og vinter kan man bade i den opvarmede, udendørs pool, og der er café, bar, lounge og en slyngelstue med aktiviteter til pauser eller om aftenen. Udendørs kan man spille petanque og beachvolley eller hygge sig sammen på den overdækkede terrasse eller i gårdhaven, hvor sandet og marehalmen når næsten helt ud til bordene. For de aktive er der vandre-, løbe- og MTB ruter med start fra hotellet og et fitnessrum med mulighed for at afslutte sin motion i den finske sauna. Så er man klar til en god middag!

”Man skal ikke undervurdere, hvad god forplejning betyder for en vellykket konference eller firmaarrangement – det ved vi af erfaring. Og vi forsyner jer med lækker mad af gode råvarer både til morgen, frokost og aften. Har I lyst, er der også mulighed for vinsmagning i vores hyggelige vinkælder,” siger Rikke Gandrup.

50 års jubilæum i 2018

Hotellet åbnede som Hotel Skagen i 1968. I 1996 blev hotellet købt af det norske rederi Color Line A/S, som også ejer hotellet i dag med navnet Color Hotel Skagen. I anledning af jubilæet, og fordi hotellet ønsker at stå stærkt også de næste 50 år, er der sat flere større projekter i gang. For eksempel bliver der skabt et nyt velkomst- og parkeringsområde, der kommer udendørs spa, og der plantes en 175 m2 stor krydderurtehave, som kommer til sin ret både hos kokkene og til events for gæsterne. Klik ind på hjemmesiden og tilmeld dig nyhedsbrevet. Så er du med i konkurrencen om et ophold, hvor du ved selvsyn kan opleve alt det nye.

Se mere om Color Hotel Skagen


?