14.02.2018Møde & Event News

Comwell Hotels afhænder Sønderborg

Comwell vælger at stoppe som operatør på hotellet i Sønderborg med udgangen af 2018.

Beslutningen om at trække sig ud af Comwell Sønderbrog sker efter længere tids forhandlinger med bygningsejerne, K/S Difko Sønderborg, hvor parterne ikke har kunne finde en forretningsmæssig og for Comwell tilfredsstillende løsning.

Med udsigt til en stor konkurrent

Comwell har drevet hotellet siden 2002. Efter længere tids forhandlinger har koncernledelsen i Comwell Hotels besluttet sig for ikke at forlænge kontrakten med ejerne af bygningen, K/S Difko Sønderborg. I øjeblikket er opførelsen af Hotel Alsik i gang på havnefronten i Sønderborg. Det 25.000 m2 store hotel åbner i 2019 og bliver grænseregionens største. Den kommende og skærpende konkurrence har været med i Comwell-koncernens overvejelser.

"Det er naturligvis trist, at vi må trække os ud af Sønderborg. Vi har drevet hotellet i godt 15 år og været glade for både hotellet, beliggenheden, vores dygtige medarbejdere og de mange trofaste hotel- og revygæster, som vi har serviceret på Comwell Sønderborg gennem årene. Men vi må samtidig have blikket rettet mod markedet nationalt og konkurrencesituationen lokalt. Dette, sammen med en dialog om det fremtidige aftalegrundlag med udlejer, har betydet, at vi har besluttet at overlade driften til andre, når den nuværende aftaler udløber med udgangen af 2018," siger koncernchef Peter Schelde. (Kilde: Pressemeddelelse).

Fremtiden for hotellet er endnu ukendt

"Vi ved ikke, hvem der kommer til at  overtage driften af hotellet, eller hvad der kommer til at ske. Beslutningen er endnu så ny, men der er formodentlig forhandlinger i gang," siger Simon Verheij, PR- og kommunikationsansvarlig, Comwell Hotels til Kursuslex.

Se mere om Comwell Sønderborg


?