14.06.2018Møde & Event News

Comwell og Centralværkstedet i fælles projekt

De  2 venues går sammen om at indsamle 600.000 kroner til indiske gadebørn i en fælles Charity Dinner i Aarhus.

Comwell Aarhus og Centralværksedet bliver værter for organisationens 3. Charity Dinner i Aarhus den 16. juni. Målet er at indsamle 600.000 kroner til indiske gadebørn. Det er Sponsor og Ambassadør for LittleBigHelp, Karina Lind, der i samarbejde med LittleBigHelp, får stablet hele arrangementet på benene. Stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen, har tidligere har været salgsdirektør i hotelbranchen.

Man må gerne hygge sig, mens man indsamler penge

”Århusianerne kan godt begynde at glæde sig til en festlig, underholdende og meningsfyldt aften på Centralværkstedet i Aarhus. Maden, vinen og underholdningen bliver i top, og derudover kan gæsterne se frem til en spændende auktion. Vi behøver ikke have dårlig samvittighed over, at vi føler os underholdt og hygger, alt imens vi samler ind til de, der ikke er så privilegered," siger Karina Lind.

"Stort set alt til vores Charity Events er doneret, og netop her adskiller vi os en del fra andre velgørende organisationer, hvor store dele af indtægterne fra sådan et event går til at dække omkostningerne til eventet. Det er utroligt vigtigt for vores arbejde, at vi kan afholde store velgørenhedsevents, og vi er dybt rørte over at Centralværkstedet og Comwell Aarhus har sagt ja til at støtte op om LittleBigHelp,” understreger Karina Lind.

Stor respekt fra Comwell og Centralværkstedet

Gennem årene har LittleBigHelp afholdt 8 velgørenhedsgallaer i KBH og 2 Charity Dinners i Aarhus. Sammenlagt har de 10 arrangementer resulteret i 8,2 mio kr. indsamlet til udsatte børn og kvinder i Indien. "Det er en fantastisk sag og helt i tråd med Comwells holdninger til også at være en socialt ansvarlig arbejdsgiver," siger hoteldirektør hos Comwell Aarhus, Flemming Poulsen.

“Alle børn på kloden fortjener en tryg opvækst med retten til skolegang og uddannelse, som kan tage dem videre her i livet! Personligt har jeg fulgt LittleBigHelp’s arbejde siden grundlæggelsen. Lisbeth har hjertet på rette sted. Hun høster meget stor respekt herfra, og det støtter vi naturligvis gerne op om," siger daglig leder i Centralværkstedet, Henriette Eli Petersen. Kilde: Aarhus Update

Bruun Rasmussen står for auktionen

Der vil være auktion over donerede genstande under ledelse af Peter Beck fra Bruun Rasmussen Auktioner i Århus. Alle kunstnere ved underholdningen optræder gratis.

Se mere om Centralværkstedet

Se mere om Comwell Aarhus


?