02.10.2017Møde & Event News

Cutfather fik inspiration

Hvorfor ikke holde en international sangskriver camp i Nordsjælland? Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland gik fra ide til handling.

For nogle uger siden var flere Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland sammen med Mich Cutfather vært for en international sangskriver camp.

”De kom fra hele verden, for at blive inspireret i Nordsjælland,” siger Berit Elmark, chefkonsulent hos VisitNordsjælland i en pressemeddelels. Hun både fik ideen og har selv været tovholder på projektet. ”Og det bedste er, at de blev så glade for det hele, at de kommer igen!” siger hun.

Ideen opstod under Folkemødet på Bornholm, hvor Mich fortalte om sine camps, og hvordan kunstnere kan brande Danmark, og da VisitDenmark tilbød at filme hele camp’en til markedsføring internationalt, tog det hele fart. Helsingør Kommune blev medvært og fik samtidig kickstartet en lokal sangskriver camp, hvor de internationale stillede op til spørgsmål og gode råd.

På den måde blev projektet både internationalt og lokalt på samme tid, og der er i det hele taget tale om et projekt, hvor der blev samarbejdet på tværs. Musikbranchen, turismeerhvervet, en kommune og flere kommercielle aktører har alle bidraget til den samlede pakke.

”Selv om man er ”hot-shot” grammy vinder fra Los Angeles, så er der åbenbart alligevel noget særligt over at sidde på et ægte slot og komponere,” måtte Berit Elmark konstatere. ”De var nærmest på lejrskole og havde det super sjovt. Det havde vi også! Nu håber vi bare på, at et af numrene fra camp’en bliver et verdenshit.

Se filmen fra campen

Læs mere om Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland


?