27.11.2017Møde & Event News

Direktør Krak fylder rundt

Øverste chef for Arp-Hansen Hotel Group fylder 50 i dag, og hun har meget at fejre!

Dorte Krak siger det uden tøven: Hun elsker hoteller, og passionen har gjort hende til branchens mest succesfulde chef med tilnavnet "Hoteldronningen", skriver Jyllands-Posten.

Anderledes kan det ikke være, når hun er øverste chef for Arp-Hansen Hotel Group, der er Danmarks største hotelkoncern med 12 hoteller og 4.350 værelser. I dag fylder hun 50 år.

År efter år er porteføljen hos Arp-Hansen Hotel Group blevet udvidet, og kæden har mere end 20 pct. af alle hotelværelser i København. Alene i år er der kommet 2 nye overnatningssteder til, og for første gang har Arp-Hansen Hotel Group etableret sig uden for hovedstaden med Wake Up- hotellet i Aarhus.

Koncernen følger trenden i branchen tæt, og derfor har kæden etableret lavprishotellerne Wake Up, i erkendelse af at mange af kunderne ønsker en lav pris og ikke har brug for den service og de faciliteter, som dyrere hoteller har. Senest har gruppen under Dorte Kraks ledelse åbnet et moderne hostel, Steel House, i København med 1.150 senge. Kilde: HORESTA.

Se mere om Arp-Hansen Hotel Group


?