11.08.2017Møde & Eventmagasinet

Er I klar til at matche generation Z?

Virksomheder og venues skal matche Z'ernes krav til møder og business. Læs her hvordan og få hele artiklen i Møde & Eventmagasinet.

Den unge generation er født med et digitalt mindset og et globalt udsyn. Og de såkalt digitalt indfødte er såmænd allerede godt på vej til de 30. De ser foredrag på YouTube, læser internationale fagblade og laver internationale workshops online. Det stiller store krav til fremtidens konferencer, for den traditionelle form, vi kender i dag, vil ikke interessere dem - de får dækket mange behov online.

”De unge kan få næsten al faglig viden online i dag, så vi skal satse på det, de unge ikke får dér: det personlige møde! Værdien i fremtidens arrangementer bliver at skabe fællesskaber, der styrker det sociale samvær, fokuserer på videndeling og forbinder folk, der har noget til fælles”, siger Claus Skytte, der er foredragsholder, debattør og forfatter til flere bøger om deleøkonomi. Han oplever en stigende tendens til, at folk har en mening om, hvem de gerne vil være sammen med, og hvis ikke de andre deltagere på forhånd virker interessante, udebliver man.

”Hvis du skal tiltrække deltagere til arrangementer fremover, skal der satses stort på at udvikle online fællesskaber før, under og efter et arrangement. Det er ikke nok blot at offentliggøre en deltagerliste; Det skal være tydeligt for enhver, hvem der deltager, hvordan de ser ud, og hvilke interesser de har”, uddyber han. Når det personlige møde bliver vigtigere end kendte foredragsholdere, kræver det endnu mere facilitering. Læs hele artiklen i næste nummer af Møde & Eventmagasinet, som er på gaden i uge 33.

Kom på listen og modtag Møde & Eventmagasinet gratis


?