14.05.2018Møde & Event News

Et venue til kreative møder

Maritimt hotel med gårdhave, anderledes møderum og beliggenhed ved havnen med udsigt til klassiske skibe er ny partner hos Konference.dk.

Man tager lidt væk - men ikke særlig langt væk. Alligevel er alt anderledes her syd for grænsen ved Flensborg, hvor Hotel Hafen Flensburg ligger med sine kreative mødelokaler, udsigt, gårdhave og nærhed til gågader med hyggelige restauranter. Hotellet er ny partner på Kursuslex' bookingportal, Konference.dk

Der er plads til 156 deltagere, 69 værelser og spisning på hotellet for op til 190 personer. Arkitekturen for det 4-stjernede hotel er maritim og præaget den historie. Hotellet er bygget op over 8 forskellige huse med individuelle muligheder for at trække sig tilbage i gården.

Mad i gårdhaven

Maden serveres i Restaurant Columbus, Captains Lounge eller i gårdhaven. I tilknytning til mødelokalerne findes et såkaldt wellnessdæk (man er vel maritim), hvor hotellet blandt andet benytter deres egne spa produkter. En kort massage mellem møder og middag er lige så muligt som længere behandlinger.

Hotellet råder over 6 forskellige mødelokaler, hvoraf 2 af mødelokalerne egner sig specielt godt til afholdelse af kreative møder, da atmosfæren i disse rum indbyder til udfoldelse af deltagernes kunstneriske evner. Derudover er der 2 lokaler med plads til op til 150 personer under 5 minutters gang fra hotellet. Alle mødelokalerne er indrettet individuelt og udstyret med moderne teknologi.

Se mere om Hotel Hafen Flensburg


?