24.11.2017Møde & Event News

Ex-Hilton hotel renoveres for 70 mio.

Blandt mange andre forandringer vil loungen på øverste etage ombygges til et boutique-hotel i hotellet.

Clarion Hotel Copenhagen Airport er i gang med at bruge omkring 70 millioner kroner på at opgradere hotellet efter overtagelsen fra Hilton. Blandt andet ombygges loungen på hotellets øverste etage til fem ekstra værelser.

”De fem værelser bliver dels et slags boutique-hotel i hotellet, dels en indikation af, hvordan værelsesindretningen bliver, når vi senere går i gang med renoveringen af hotellets øvrige værelser,” siger hotellets nye direktør, Miri Sumiq.

Blandt de mange andre ændringer på lufthavnshotellet bliver en renovering af de offentlige områder som lobbyen, bar-området, restauranten m.v. For eksempel introduceres Clarions restaurantkoncept, Kitchen & Table, der har underrubrikken: Fun Dining.

En anden ny tanke er, at der fra lobbyen bliver direkte adgang ind til hotellets store ballroom, frem for at gæsterne skal rundt om et par hjørner for at komme frem, som det ser ud i dag. Clarion-hotellet i Københavns Lufthavn er med sine foreløbig 378 værelser et af de fem største Clarion-hoteller i Skandinavien – og det eneste i Danmark. Kilde: HORESTA.

Se mere om Clarion Hotel Copenhagen Airport


?