27.07.2017Møde & Event News

Præmieret hotel investerer 25 mio i luksus-spa

Luksusinvestering på et af Sveriges bedste spa-hoteller skal lokke flere danskere til det svenske konference- og badehotel.

Falkenberg Strandbad har længe været kendt og præmieret som et af de bedste badehoteller i Sverige, og med en investering på 25 millioner svenske kroner styrker hotellet sin titel som Sveriges bedste hotelspa, kåret af World Spa Awards flere år i træk. For mødegæster har hotellet en række pakker, som kombinerer business og pleasure. F.eks. pakken "After Beach Conference".

”Investeringen i de 1.700 nye spakvadratmeter understreger vores målsætning om at være Sveriges bedste hotelspa. Den nye spaafdeling skal være med til at tiltrække flere af de gæster, som søger ultimativ luksus og spaoplevelser i særklasse. Vi håber også, at udvidelsen vil lokke flere danske gæster til hotellet. Vi kan tilbyde danskerne endnu mere luksus for pengene, når man tager valutafordelen ved den lave svensk kronekurs i betragtning,” siger direktør Anders Nilsson.

I forbindelse med spaoplevelsen i "Retreat Club" kan gæsterne slappe af i en indendørs oase med pool, bløde daybeds, pejs og ikke mindst en champagnebar. Udenfor kan gæsterne hoppe i champagnepoolen med perlende bobler eller hænge ud i brede solsenge.

Hotellet ligger et par timers kørsel fra Danmark. Man skal beregne omkring 2,5 time fra København.

Læs mere om Falkenberg Strandbad


?