28.02.2018Møde & Event News

Farverige møder for fuldt blus på messen

Kreativiteten blomstrede på Møde & Eventmessen - ikke mindst hos Meeting Lillebælt, som bød til fest og farver. Møde alle udstillerne igen den 1. marts!

At møder kan klædes på både visuelt, mentalt og med events og oplevelser får man i den grad bekræftet på Møde & Eventmessen, som for mange af udstillernes vedkommende har taget sin egen medicin og viser på Møde & Eventmessen, hvor meget man kan gøre for at booste en god stemning og højne humøret hos sine mødedeltagere.

"Mad med småt"

Også maden viser sig frem med både kreative smagsretninger og indbydende udseende blandt catering udstillerne. "Det med småt" er den nye trend, og det fremgår rigtig mange steder. Hos Sinatur havde man bygget et særligt "hæng ud omkring maden" bord, som er lavet specielt til messen. Specialiteterne bød sig til i en fordybning i bordet og lokkede hele dagen masser af mødeplanlæggere til. Endnu et bevis på, hvor meget omgivelserne og en indbydende fremtoning betyder.

Bernstoff Slot havde sat fuldt blus på farverne og går som altid all in med glæde og indlevelse. Og hvis man vil se smukke og helt specielle blomsterdekorationer og igen opleve, hvor meget detaljerne betyder, så er der masser af eksempler på netop den del af møder og fester på messen.

Se mere om Møde & Eventmessen


?