07.03.2018Møde & Event News

Hotel Carmel genåbner med nyt koncept

Når swinghotellet i Aarhus atter åbner dørene, bliver det med hotel- og restaurantdrift - og salon i weekenden.

Manden bag Hotel Carmel, Kenny Jess Brandt, har måttet skrue lidt på knapperne, efter han for første gang slog dørene op til sit Paris- og 20'er-inspirerede swinghotel i det gamle missionshus på Klosterport i slutningen af april sidste år. Her åbnede han salon-delen i den store festsal med fokus på kulturelle arrangementer i hverdagene og fest og farver med livemusik i weekendens mørke timer. Hotellet og restauranten ville følge kort efter, bedyrede han dengang, men i september måtte han sande, at hele bygningen måtte lukkes ned, så håndværkerne kunne komme til.

Ejeren af bygningen, Tækker Group, tog kontakt og foreslog en ny ejer-konstellation, og ejerne er klar til at åbne hele det historiske hus 4. maj. Restauranten, der først var tiltænkt en plads i de dunkle kælderlokaler, får i stedet bygningen mest fremtrædende plads i den store festsal, mens kælderen bliver til to store selskabslokaler. "

Først spisning så jazz og livemusik

Det giver en større madoplevelse og giver bare god mening, når vi også er et hotel. Når spisningen er overstået fredag og lørdag aften, så går det over i jazz og livemusik." Det nye koncept benytter, at baren, der før var midt i det hele, flyttes til et hjørne ud mod Nørre Allé og erstattes af et åbent køkken, hvorfra gæsterne kan se maden blive lavet. Og det bliver en rutineret herre, der kommer til at styre løjerne i køkkenet. Køkkenchef er nemlig 37-årige Søren Højbøg Hansen, der har arbejdet et væld af velrenommerede steder - heriblandt Molskroen, CanBlau og ikke mindst Norsminde Kro, hvor han var køkkenchef i 12 år.

"Der kommer nogle ting, som jeg ikke tror er set i Aarhus eller København før. Jeg tør ikke løfte sløret for meget endnu. Jeg vil gerne, at det her bliver stedet, jeg skal være resten af mit liv som køkkenchef. Det er det, jeg sigter efter," siger køkkenchefen. Kilde: Lokalavisen Aarhus.

Se mere om Hotel Carmel


?