16.04.2018Møde & Event News

Hotel i front med Bitcoin

Et hotel i Schweiz accepterer nu Bitcoin som betaling for ophold og fortæring for dermed at spare gebyrer og få fat i de unge.

For kun en uge siden begyndte "Hotel Glockenhof" i Zürich at modtage Bitcoin som gyldig betaling for ophold, fortæring m.v. Det er nemt for gæsterne, og hotellet sparer gebyrer, lyder forklaringen på, at man inddraget virtuel valuta i sit betalingssystem.

Sparer gebyrer og får fat i de unge

"Vi håber at få et nyt, ungt stampublikum på på denne måde, og vi sparer samtidig gebyrer," siger hoteldirektør Matthias Sutter, Hotel Glockenhof. Han forventer samtidig, at accepten af den digitale online betaling uden mellemled i form af banker m.v. vil glæde Bitcoin fans og dermed give hotellet goodwill.

Endnu er der dog tale om en forsøgsordning. Først om nogle måneder vil det vise sig, om hotellet bevarer muligheden for Bitcoin betaling også på længere sigt. Databanksystemet for de såkaldte Blockchains, som administrerer Bitcoin, er decentralt organiseret og kan derfor i sammenligning med centrale systemer være med til at forbedre sikkerheden for betalingstransaktionerne, lyder et andet argument fra hotellets side i forhold til anvendelse af Bitcoin. Hotellet udtaler sig ikke om faren ved evt. gennem modtagelsen af Bitcoins at være indirekte med til at huse økonomisk kriminelle gæster.

Se mere om Hotel Glockenhof i Zürich


?