03.08.2017Møde & Event News

Mariott ansætter 13 flygtninge

I samarbejde med Roskilde Kommune er der skabt en win-win situation, hvor flygtninge arbejder og integreres via hotelarbejde.

13 flygtninge fra Roskilde Kommune er i august blevet fastansat i ordinært arbejde på Copenhagen Mariott Hotel. Yderligere 2 fastansættes muligvis den 15. august. Ansættelserne kommer som følge af et tæt samarbejde med Integration i Roskilde Kommune og Hotel Marriott, skriver SN.dk.

I forløbet hos Marriott havde medarbejdere fra kommunen deres daglige gang på hotellet. Det havde de dels for at støtte flygtningene, dels for at hotellet ikke skulle afsætte ekstra arbejdskraft for at tage sig af ting, der ikke direkte havde noget med arbejdsforløbet at gøre.

”Det har på alle måder været en fornøjelse at arbejde sammen med Roskilde Kommune, der har turdet at tænke ud af boksen og har samlet alt med flygtninge under ét tag i Integration. Det betyder, at der ikke er flere forskellige led, som vi skal igennem for at rekruttere arbejdskraft,” siger Mireille Jakobsen, der er Group CSR Manager hos BC Hospitality Group A/S, der ejer Hotel Marriott.

Se mere om Copenhagen Mariott Hotel


?