05.06.2017Møde & Event News

Michelin to-go fra Paris

Det er første gang, man kan købe Michelin mad direkte fra udlandet - tilmed kreeret af Chef Mathieu Pascaud og hans franske Michelin-restauranter.

Fredag den 9. juni fragtes fin fransk gastronomi fra Paris til København. Denne 2-retters Michelin to-go menu er fransk gastronomi i verdensklasse, kreeret af Chef Mathieu Pacaud på hans Michelin-restauranter i Paris. Gad vide, om ikke en eventuel succes vil afstedkomme flere leverancer fremover. Initiativtageren til dette internationale Michelin to-go projekt er "Gotipster" i København.

Menuen består af AOC-kylling fra Bresse tilberedt med Xérès-vinegrette. Hertil variation af franske svampe, jus de volaille og Jura-hvidvinssauce med noter af valnød.
Desserten er chokolademousse, karamel & lime, lag af mørk chokolademousse og cremet karamel på bund af Marigny-kiks. Serveret med frisk gelé af lime og overtræk af glaseret chokolade. Bonne appetit.

Mathieu Pacaud er fransk kok og ejer af Michelin-restauranterne Hexagone, Divellec, Histoires og sammen med sin far, L'Ambroisie, der 29 år i træk er blevet tildelt 3 stjerner af Michelin. Den ældste 3-stjernede Michelin-restaurant i Paris.

Læs mere om det franske to-go projekt


?