11.06.2018Møde & Event News

Møderne flytter ud i solen

På Kragerup Gods er der wifi i bjælkehytten og grill-selv burger til frokost. Udendørs møder veksler med masser af udendørs events.

Nu kan du holde Grøn Konference på det 4-stjernede Kragerup gods. Ikke kun maden, men også lokalerne er i bogstaveligste forstand grønne, når I sidder i naturens egne lokaler eller i bjælkehytten med tilsluttet projektor & wifi, så man behøver ikke gå ned på AV.

I løbet af dagen serveres bl.a grill-selv-burger af rent kød fra godsets eget højlandskvæg med stort salatbord til. Kokkene griller gerne for jer, så der ingen spildtid er. I stedet for grupperum, kan I begive jer ud på flere forskellige walk and talk stier, som egner sig til en-til-en samtaler.

Flugten fra køkkenchefen

Godset har en lang række teambuilding aktiviteter, der kan støtte op ifht kommunikation og samarbejde. Og der findes også en lang række velfungerene og afprøvede aktiviteter, som passer til konkurrence-genet og får smilebåndet frem - måske i første omgang hos dem, der godt kan tåle at tabe.

Nogle af de mest valgte aktiviteter er: Flugten fra køkkenchefen (hvert hold skal bygge en tømmerflåde af ens materialer og se, hvem der kommer først over voldgraven • Blind leder • Hejs flaget • Blind i kano • Kanoræs • Rapelling • Megapuslespil samt Menneskelig stratego. Hvis man ønsker at indtage middagen (og natten) indendørs, dækkes der op i middag på Godset i Restaurant Blixen. Overnatningen sker i godsets 49 hotelværelser.

Se mere om Kragerup Gods


?