10.08.2017Møde & Event News

Munkebjerg Hotel i Vejle har gjort et fund

23årigt talent er ansat som ny køkkenchef på Restaurant Tree-Top.

Hotel Munkebjergs gourmet-restaurant Tree-Top får nye køkkenchef. Det er den 23årige Nikolaj Christiansen, som kender alt til det høje niveau, som fordres af en køkkenchef på Restaurant Tree Top.

”Jeg går til opgaven med stor ydmyghed, men samtidig er jeg også superstolt, for jeg ser udnævnelsen som et solidt skulderklap. Det bliver megafedt at komme i gang,” siger Nicolaj Christiansen.

Munkebjerg Hotels direktør, Renè Aarby Sørensen, er sikker på, at Nicolaj Christiansen både vil udvikle Restaurant Tree Top og cementere dens position blandt landets allerbedste restauranter. ”Nicolaj har de seneste år været en vigtig del af kokke-teamet i Restaurant Treetop, der har høstet stor og bred anerkendelse for de madoplevelser, det har beriget gæsterne med. Jeg er glad for, at han har sagt ja til at påtage sig ansvaret som ny køkkenchef og er overbevist om, at han vil være en stærk garant for, at gæsterne også fremover får unikke, gastronomiske oplevelser på Restaurant Treetop,” siger René Aarby Sørensen. (Kilde: HORESTA).

Læs mere om Munkebjerg Hotel


?