08.06.2017Møde & Event News

Noma åbner ny restaurant

Øllet bliver omdrejningspunktet i Nomas nye restaurant Barr, som åbner i Nomas gamle lokaler i Strandgade 93 den 5. juli.

Der kommer fokus på øl, når Nomas nye restaurant Barr åbner i den 5. juli i Strandgade 93 i København. ’Barr’ betyder byg på oldnordisk og hentyder til restaurantens tema, som er ’øl-bæltet’, der strækker sig hen over Nord- og Mellemeuropa, hvor ølkulturen er stærkere end vinkulturen. Nemlig fra England i vest over Benelux og Tyskland til Baltikum i øst.

Et geografisk bælte, som ikke bare har øl og brændevin tilfælles, men i høj grad også madtraditioner som f.eks. gris og kål. Medejer og køkkenchef bliver mesterkokken Thorsten Schmidt, som bl.a. er kendt for den nu hedengangne restaurant Malling & Schmidt i Aarhus. Køkkenet er bygget på regionens traditionelle kost. Der vil således være både frikadeller og schnitzel på menuen, som prismæssigt ligger på niveau med Nomas anden lillesøster, restaurant 108. (Kilde HORESTA).

Se mere om Restaurant Barr


?