04.08.2017Møde & Event News

Ny direktør til Scandic Olympic

38 årige Michael Foged Hansen overtog ansvaret den 1. august. Han kommer senest fra Cabinn Esbjerg.

Michael Foged Hansen er ny hoteldirektør hos Scandic Olympic i Esbjerg. Han har tidligere være ansat hos Scandic gennem en årække, men komme senest fra et job som Hotel Manager hos Cabinn Esbjerg. Den nye hoteldirektør har solid erfaring inden for hotelbranchen, startende tilbage i 2002, hvoraf godt tre år var hos Scandic. Her var han Conference & Event Manager på Scandic Sydhavnen med bl.a. ansvar for afdelingens salgsbudget, kunde- og personaletilfredshed, indgående og opsøgende salg og udvikling af afdelingen.

”Vi kender Michael Foged Hansen og er sikre på, at han har den helt rette kombination af faglige, ledelsesmæssige og menneskelige kompetencer til at føre vores strategi for Scandic Olympic videre. Vi ser frem til at samarbejde igen,” siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark. Scandic Olympic har 148 værelser og mødefacilitet for op til 50 personer.

Se mere om Scandic Olympic


?