13.10.2017Møde & Event News

Ny konferencechef hos Kollekolle

2 nye "chefer" er netop startet på konferencehotellet Kollekolle. De 2 nye medarbejdere indgår i hotellets ledelsesteam.

Konferencehotellet Kollekolle byder i oktober to nye medarbejdere velkommen i organisationen. Kit Haubro Sørensen startede pr. 1. oktober som hotellets nye receptions- og konferencechef, og i slutningen af oktober starter Peter Husum som ny køkkenchef. De 2 nye medarbejdere indgår i hotellets ledelsesteam.

Kit Haubro Sørensen har mange års erfaring fra især møde- og konferencebranchen, hvor hun bl.a. har siddet i ledende stillinger på senest Kysthusene og tidligere Sinatur Hotel Frederiksdal.
 
46 årige Kit er udlært i luftfart og rejsebranchen og kommer senest fra en stilling som hotel- og konferencechef på Kysthusene, hvor hun bl.a. har haft ansvaret for budgettet, den daglige drift af hotellet og medarbejderne. Tidligere har hun arbejdet som konferencechef hos Sinatur Hotel Frederiksdal, som Meetingdesigner/konferencekoordinator hos Comwell og som salgskoordinator i en række forskellige virksomheder i og udenfor branchen.

”Det har været yderst vigtigt for os at få ansat de helt rette personer til de to stillinger. KolleKolle er et kendt varemærke på især møde- og konferencemarkedet og mange af vores mødegæster er kommet hos os i en længere årrække”, siger hoteldirektør Berit K. Leth. (Kilde: Pressemeddelelse samt HORESTA)

Se mere om Kollekolle


?