27.11.2017Møde & Event News

Nyt: Co2-neutrale møder

Hotel tilbyder nu Co2-neutrale møder og giver tips til at gøre møderne grønne. "Bæredygtighed bliver det naturlige valg," forventer man.

Som noget nyt er alle møder og events du holder på et Radisson Blu Hotel Co2-neutrale. Uden at det koster dig som mødearrangør ekstra. Hvorfor? Fordi vi vil være det naturlige valg, når ansvarlige og miljøbevidste virksomheder holder deres møder og events, siger hotellet i en pressemeddelelse.

"Involvér deltagerne - Når folk mødes, sker der magiske ting. Det gælder også i forhold til bestræbelserne på at gøre møder og events bæredygtige: Involvér deltagerne. Der er kæmpe forskel på blot at tale om klima- og miljømæssig ansvarlighed og at engagere deltagerne i det. Først når du involverer deltagerne, virker det," siger en af  mødebranches internationale eksperter, Guy Bigwood fra MCI Group til

"Start med at forestille dig deltagernes oplevelse af arrangementet. Gennemgå så alle de kontaktpunkter, hvor du kan gøre dine bæredygtigheds-elementer nærværende, synlige og håndgribelige." Guy Bigwood anbefaler, at man opdeler sit arrangement i seks hovedelementer og tænker over mulige tiltag inden for hvert enkelt af disse:

1 Destinationen. Vælg et land og en by, der er kendt for at have en ambitiøs lovgivning på det klimamæssige, miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale område.

2 Transporten. Sørg for, at deltagerne får den sammenlagt kortest mulige flyrejse. Og at de på stedet let kan gå, cykle eller anvende offentlig transport mellem eventens forskellige aktiviteter.

3 Hotellet. Vælg et miljøcertificeret hotel eller mødecenter. Vær sikker på, at stedet informerer gæsterne om, hvilke væsentlige kriterier de lever op til for at opnå certificeringen.

4 Cateringen. Anvend lokalt producerede råvarer i videst muligt omfang. Gør maden sundere med brug af mindre sukker og kød, og øg indholdet af energigivende ingredienser. Lad køkkenchefen komme på scenen og fortælle deltagerne om sine tanker om bæredygtighed og velbefindende.

5 Produktionen. Få dine leverandørers garanti for, at alle materialer til scene, udstillingsstande mv. er bæredygtige (glem PVC!) og kan genbruges.

6 Kommunikationen. Erstat papirdyngerne med et elektronisk baseret program, deltagerliste, løbende ændringer, påmindelser mv. til deltagernes tablets og smartphones. På Radisson Blu's møde-app One Touch kan man eksempelvis håndtere sine oplysninger om mødet, sætte eller ændre dagsordener, uploade information til talerne og holde deltagerne informerede om ændringer.

Se mere om Radisson Blu Hotels bæredygtige møder og få tips


?