06.02.2018Møde & Event News

Royal Suite kan bookes til møder

Værelse 1114 er opgraderet for 4.5 mio. kroner og byder velkommen til møder (og naturligvis overnatning) med 5-stjernet udsigt over København.

Æstetik møder funktionalisme i luksusklasse i The Royal Suite på Copenhagen Marriott Hotel, som nu er åben for mindre møder eller overnatning. Suiten er opgraderet for  4.5 mio. kr., hvilket bl.a. indbefatter nyt design og ny lyd.

Værelse 1114 - The Royal Suite - på 11. etage byder på 5-stjernet luksus og 5-stjernet udsigt over city. Suiten danner perfekte rammer til at beværte diskrete møder, receptioner eller middagsselskaber. Suitens design og indretning underbygger en hjemlig atmosfære, delt op i 2 områder: en privat del og en mere social del.

Velegnet til VIP receptioner

"Vi har skabt en international suite på et niveau langt over, hvad der ellers findes i byen. Alene på tech området har vi investeret over en halv mio. kr. i Bang & Olufsen fladskærme og surround sound. Bl.a. derfor er suiten et nyt stærkt emne til afholdelsen af eksempelvis direktions- og bestyrelsesmøder eller kreative møder, men også til middage, cocktail parties, receptioner, produktlanceringer og foto-/filmoptagelser," siger Allan L. Agerholm, CEO for BC Hospitality Group, der bl.a. ejer Copenhagen Marriott.

Gæsterne i The Royal Suite forventes med andre ord at rumme alt fra tunge erhvervsfolk, kreative hoveder, VIP-delegationer, popstjerner samt royale fra ind- og udland.Suiten har sit eget køkkenområde med mulighed for egen private chef samt et master bedroom med topmoderne bad/sensory spa og "walk-in" garderobe. Vejledende pris for en overnatning i den nye Royal Suite er 35,000 kr. per nat. Kilde: Pressemeddelelse.

Se mere om Copenhagen Mariott Hotel


?