02.06.2017Møde & Event News

Så var der MødeMekka!

Thomas Mygind fik den rigtige attitude frem hos deltagerne på MødeMekka hos Rungstedgaard.

Der blev skiftet fra høje hæle til sneakers, da deltagerne på MødeMekka hos Rungstedgaard den 1. juni tog imod udfordringerne fra CoastZone, som satte deltagerne på en smagsprøve i teambuilding. Der skulle både hoppes, fotograferes, skydes med vandballoner og udregnes længder, fart og højder. "Det er jo fantastisk, jeg var ikke klar over, at der er så meget skov bag Rungstedlund," lød én af kommentarerne hos team 13.

Bagefter var der speedmøder, hvor en del nye mødeplanlæggere var med denne gang. Dagen afsluttedes med et foredrag om at "Få det bedste ud af det meste" med Thomas Mygind, der fik den positive attitude frem til eftertanke. Vil du være Peter Plys eller Æsel? Thomas nævnte de 4 vigtigste ting, du altid skal være opmærksom på. Læs mere om foredragets pointer i næste nummer af Møde & Eventmagasinet.

Efter en fælles buffet blev der trukket lod om mange lækre præmier, sponsoreret af udstillerne. Der var mange gode overnatnings-vouchers i puljen.

Læs om næste arrangement - LuXusBaZar den 21. august


?