23.04.2018Møde & Event News

Scandic søger 800 nye medarbejdere

Årsag: Lige nu er Scandic klar med 120 københavnske arbejdspladser. Gennem de næste 5 år åbnes i alt 5 nye hoteller i Kbh. og Aarhus.

Behovet for de mange medarbejdere kommer i forbindelse med åbningen af Scandics nye hotel i Kødbyen i København. I alt ønsker Scandic at ansætte 800 nye medarbejdere de kommende 5 år i forbindelse med etableringen af 5 nye hoteller.

Scandic Kødbyen åbner i september 2018 og er hotelkædens 26. hotel i Danmark. Hotellet får 357 værelser, restaurant, kaffebar og mødeafdeling. "Det er glædeligt, at vi nu kan tilbyde 120 nye stillinger i Scandic og på vores hotel i Kødbyen, som står klar i efteråret. Men at skulle ansætte så mange nye medarbejdere i en tid præget af høj beskæftigelse bliver en spændende udfordring," siger Jens Mathiesen, Scandics administrerende direktør i Danmark.

50 % vækst på 4 år 

De nye hoteller får en samlet kapacitet på 1.700 værelser, som svarer til 50 % af Scandics samlede københavnske kapacitet i dag. I tillæg åbner hotelkæden et hotel og konferencecenter på Aarhus’ nye havneareal, tegnet af BIG.

"Vi ønsker at fortsætte den positive udvikling og skabe endnu flere danske arbejdspladser. Turisme er en vækstmotor for dansk økonomi, og derfor hilser vi initiativer, der sætter Danmark på verdenskortet, velkommen," siger Jens Mathiesen.

Kapacitetsfordeling

De 5 nye hoteller og arbejdspladser er: Scandic Kødbyen: 370 værelser, Scandic Falkoner: 334 værelser, Scandic Copenhagen Airport: 357 værelser, Scandic Spektrum: 632 værelser Scandic Aarhus Havn: 500 værelser. Kilde: Byens Ejendom.

Se mere om Scandic Hotels


?