17.08.2017Møde & Eventmagasinet

Skab rum i hjernen under mødet

Nyere hjerneforskning viser, at de mange sanseindtryk til møder giver risiko for mental overbelastning. Læs her hvorfor.

I det nye Møde & Eventmagasinet kan du læse om den nyeste hjerneforskning, som viser, at de mange sanseindtryk til møder giver risiko for mental overbelastning. Det kan gå ud over deltagernes indlæring.

Forsker, Janet Sperstad er kendt af mange som en passioneret og internationalt anerkendt underviser og speaker i mødebranchen. Hun har 25 års erfaring og er Program Director for Meeting and Event Management Degree på Madison College i Wisconsin, USA, en af de få eventuddannelser udbudt på universitetsniveau i verden. For bedre at forstå hjernens funktioner og hvordan de påvirker mødedeltagere, har Janet de senere år uddannet sig i Neuroleadership – en kombination af hjerneforskning og ledelse.

Denne viden har gjort hende bevidst om vigtigheden af mindfulness til møder. ”Det handler om at skabe rum i hjernen til dybere tænkning og øjeblikke af mening. At hjælpe folk med at frasortere støj og fokusere opmærksomheden. At komme til stede og være nærværende. Det kan være svært at opnå til møder,'" siger hun. Læs hele interviewet i det nye Møde & Eventmagasinet, som er på gaden nu.

Læs artiklen om hjerneforskning ifm. møder online


?