31.07.2017Møde & Event News

Små hotelværelser er i udvikling

Et lille hotelværelse kan være både hyggeligt, funktionelt og billigt. Læs her, hvad der skal til for at gøre de små værelser til et plus.

Zleep Hotels gør det. Wake Up Copenhagen gør det: De indretter værelser, som indeholder præcis, hvad man har brug for til en god overnatning og ikke mere. Det giver billigere værelsespriser. Og ofte er en god seng, plads til computeren, tv, central beliggenhed og en rar atmosfære alt rigeligt for en businessgæst. For det giver sig selv, at der er penge at spare, hvis man kan undvære gulvpladsen, den bløde lænestol, det store skrivebord og det rummelige badeværelse.

Hoteller verden over har opfanget et nyt behov og udbyder enkle værelser og ophold uden at give kort på gode senge og god stemning, når man sætter nøglekortet i døren og lukker sig ind på sit hotelværelse. Der er typisk fold-ud borde til computeren, meget lidt gulvplads og badeværelser, der kunne passe til en kahyt på Norgesfærgen. Men hvad er det i grunden, der skal til, hvis man vil fastholde alt det vigtige uden at frådse med pladsen?

Nu er der kommet rådgivere, som har specialiseret sig i at give gode råd til at designe det lille, enkle og stadig hyggelige hotelværelse. En personlig hule - oftest placeret på et hotel centralt i byen.

Læs mere om fordele og krav til små hotelværelser


?