Advertorial

”Tænk ind i mødet, at vi er et kulturhus”

Når Musikhuset Esbjerg sætter scenen til et møde eller en konference, trækker huset på kulturens visuelt stærke virkemidler.

Når Musikhuset Esbjerg sætter scenen til et møde eller en konference, trækker huset på de samme stærke virkemidler, som teaterforestillinger, koncerter og andre kulturelle oplevelser. Mødets indhold og design kan antage enhver form, man ønsker.

”Hver gang, vi lægger hus til en kulturel oplevelse, skaber vi både rammer og indhold fra bunden. Den kreativitet og fleksibilitet kan overføres til møder og konferencer, og det er en af vores helt store styrker,” siger kommunikations- og marketingmedarbejder Kasper Sølvsten, Musikhuset Esbjerg. Her træder konferencegæster, koncertgæster og teatergæster ind ad de samme døre, og ofte bliver kulturen en integreret del af mødet.

”Betragt hele huset som en scene, hvor alt kan lade sig gøre. Vi skaber mødet sammen med mødeplanlæggeren, ligesom vi skaber en forestilling sammen med instruktøren,” siger Kasper Sølvsten. ”Tænk ind i mødet, at vi er et kulturhus. Vi havde for eksempel en stor, dansk virksomhed, som holdt møde i vores største sal til 1.125 gæster. Da mødet var forbi, fjernede vi tæppet for enden af salen. Det gav en kæmpe wauw-effekt, da der var dækket op til gallamiddag på scenen. De hvide duge og stearinlys stod i kontrast til den rå scene, hvor gæsterne spiste middag i uvante omgivelser med udsyn til sceneteknikken.

Det fejlfri er normen

Enhver mødeplanlægger ønsker garanti for, at alt fungerer på dagen. Og den garanti er noget nær sikret i et kulturhus, hvor afviklingen ganske enkelt ikke må slå fejl. Hvem har nogensinde set en tekniker rende rundt på scenen under en opera? Eller at lyden forsvinder under en koncert? Nej, vel. ”Vores store erfaring med afvikling af alle typer af arrangementer betyder, at mødeplanlæggeren ikke skal bekymre sig om noget. Vi tager os af alt det praktiske, også registrering og hotelbooking, og vi står altid klar med teknisk hjælp og assistance,” siger Kasper Sølvsten.

”Alle kunstarter kan bidrage med relevante indsigter og paralleller til et moderne arbejdsliv. For en stor brancheorganisation havde vi for eksempel booket en skuespiller, som leverede en monolog som en effektfuld del af mødets tema. Vi har direkte kontakt til flere hundrede artister. Og ”Den Ny Opera” holder til her i huset,” siger Kasper Sølvsten. ”Det kan være meget effektfuldt, hvis en operasanger kommer ind i kostume under middagen og synger et par kendte arier,” foreslår han. ”Hvis mødeplanlæggeren selv har ideer eller konkrete mål med mødet, kan vi næsten altid finde et match, der opfylder ønskerne.”

Se mere om Musikhuset Esbjerg


?