08.05.2018Møde & Event News

Ugens overraskelse

Kursuslex nyhedsmail vil som noget nyt hver uge præsentere en event eller en mødeoplevelse, som du sandsynligvis ikke kendte i forvejen.

At finde et egnet event er ikke altid lige nemt. Du kan få rigtig meget inspiration under fanen "aktiviteter" på Kursuslex' gratis bookingsite, Konference.dk. Men fremover vil Kursuslex' nyhedsmail hver uge (næsten da) give dig et tip, som du med stor sandsynlighed ikke kendte i forvejen. Denne uges tip er især egnet til møder med stor deltagelse af herrer - eller mænd, skulle man måske sige - med tyk streg under drengen i manden.

Ugens overraskelse - med vildmarksbad og saunatønde

Mandehørm på 1. klasse er en event, som arrangeres af Kragerup Gods. Eventen beskrives som en tur i naturen med plads til mandehørm, sure tæer og cognac til kaffen. Så er der leget igennem, inden eller efter mødet. Og fokus kan rettes på alt det seriøse enten før eller efter. Med mindre man har brug for en hel dag med afslapning og snak på den morsomme måde. Eventen er lavet til mænd....nå ja, men hvem siger i grunden, at den slags genvordigheder ikke også vil skabe begejstring hos kvinder? Bryd traditionerne - det er i den grad tilladt.

Festlighederne foregår i en lysning i skoven på Kragerup Gods i en shelterby omgivet af høje bøgetræer tæt forbundet med klatreparken Go High. Shelterbyen har 6 shelters samt stor bål- og grillplads med bænke. I shelterbyen findes også et vildmarksbad og saunatønde, hvor man kan hygge sig og udveksle røverhistorier eller tage problemerne op på den uhøjtidelige måde, helt uden slips og skjorter.

Grill selv en højlands-bøf

Maden består af grillede burgere med kød fra godsets eget højlandskvæg, som græsser på marken lige ved godset. Med i programmet er fodboldgolf – eller en anden aktivitet efter eget ønske. Maden stilles på et anretterbord, men I griller selv. Menuen står på bøffer, pølser, bagte kartofler med kryddersmør og saftig majskolbe. Senere kommer der aftenkaffe, cognac og chokolade til den sene hygge ved bålet.

Se mere om Kragerup Gods

Se mere om Mandehørm på 1. klasse


?