17.04.2018Møde & Event News

Uhyggelig event i FÆNGSLET

Hotellet lancerer et horror-baseret, interaktivt teater, hvor gæsterne selv er centrum i fortællingen. Absolut kun for de modige.

De, som tør, kan se frem til at komme ned i de lange skakter, som har været lukket af for offentligheden i årtier. Det sker i forbindelse med en ny event, som hedder "Frygt FÆNGSLET". Det er er horror-baseret interaktiv totalteater, hvor gæsterne selv er centrum i fortællingen.

Pskykologisk viden om frygt

Med baggrund i psykologisk forskning om frygt har event firmaet DYSTOPIA Entertainment skabt den ultimative horror-oplevelse, som er så stærk, at den frarådes gravide, folk med hjerteproblemer, angst eller epilepsi. Turen er heller ikke anbefalingsværdig, hvis man er gangbesværet, da der forekommer trapper mm. på turen.

Historien bag eventet begynder med, at deltagerne sidder uskyldigt dømte på dødsgangen i Statsfængslet. Ingen ved, om man skal henrettes i dag eller om en uge. Netop som alt ser mest sort ud, bliver du ført ind på fængselsinspektørens kontor. Han fortæller, at de indsatte er begyndt at forsvinde i stadigt større antal. Overvågningsbåndene viser intet, og eftersøgningerne giver ingen fangst. De dømte tilbydes benådning, hvis de er villige til at lede efter de forsvundne fanger i skakterne under fængslet.

Det, som er værre end døden

Ingen ved, hvor dybt skakterne strækker sig. Dog ved man, at de ikke fører ud. Kun ned. Du har intet andet valg end at drage ned i mørket og find de forsvundne fanger. Men har fængselsinspektøren nu også fortalt hele sandheden? For det siges, at skakterne engang husede et underjordisk samfund, hvor vanvid, perversioner og kannibalisme herskede. Og nu er en gennemtrængende dunst af blod og kropsdele igen begyndt at sive op gennem kælderristene. En frygtelig tanke strejfer deltagerne, idet de bevæger sig ned i fængselskælderen. For hvad hvis der venter en straf værre end døden?

Se mere om FÆNGSLET's nye event


?