01.05.2018Møde & Event News

"Vi har fået noget sammen"

Prøv på egen krop og sjæl nogle af de skønneste oplevelser, som du kan glæde dig til at præsentere for kollegerne på kommende møder.

Mød en gudsbenådet historiefortæller, som bringer spøgelserne og blodpletterne til live på Voergaard Slot (foto), mærk fællesskabet under stjernerne i bålhytten i parken ved Hotel Fårup eller lyt til musikhits fra de syngende træer foran AKKC, mærk dit eget mod - og dine rejsefællers mentale opbakning i Klatreparken Aalborg. Og meget, meget mere!

Det giver nærhed og klarhed

Fra 6. - 7. juni kan du komme på guidet og gratis inspirationstur med en inkarneret Nordjyllandskender ved din side i form af Jane Pilgaard fra Nordjyske Møder. "Vi har fået noget sammen," siger hun med reference til de forrige grupper, som var af sted sammen sidste år. På turen får du nærhed, masser af ideer og et virkelig godt kendskab til de muligheder, som du kan overraske med, når du skal planlægge møder i 2018.

Lige så forskellig, Nordjylland er fra resten af landet, lige så hurtigt kommer du frem til høj himmel og følelsen af at være væk fra de daglige vaner. Turen over tager 35 minutter med fly. Og så er der lige det med naturen. Intet andet sted end ved havet, klitterne og de store skove og parker kan vi opnå det, som psykologen i det nyeste Møde & Eventmagasin kalder for "ubevidst tænkning".

32 flyafgange dagligt

Der er 32 flyafgange til og fra Nordjylland hver dag. Man når en masse, hvis man tager fly i stedet for morgenkø ind langs motorvejen. Vi snupper en af de tidlige afgange på denne site inspection og er fremme kl. 08.20 i Aalborg. Allerede kl. 09.00 er vi på det første site, som er Voergård Slot, hvor vi skal spise morgenmad. Et rigtig godt eksempel på, hvor hurtigt I kan være fremme som mødedelegation.

Kollegerne er kun lige kommet ind på kontoret derhjemme, mens du sidder og nyder slotskaffen sammen med resten af gruppen, som du vil lære godt at kende gennem både luksus og grin i løbet af de næste dage. Inspirationsturen er all inclusive og gratis for dig, som er ansvarlig for indkøb af konferencer, seminarer, kongresser og andre arrangementer.

 

PS: Du er tilbage dagen efter i tide til afensmad derhjemme. Nøjagtigt som din mødedelegation kan være, når det er dig, der arrangerer møder efterfølgende.

Se programmet her


?