10.03.2020Møde & Event News

4 charmerende nye mødesteder hos Destination Sjælland

Et gods, en mølle, en vingård og et tidligere posthus - mere charme og stemning kan man ikke bede om.

Destination Sjælland omfatter bl.a. sammenslutningen af møde- og konferenceegnede steder på Sjælland, Copenhagen Countryside. Nu er der kommet 4 nye, charmerende mødesteder med i fællesskabet. "Vi er meget glade for at byde 4 så specielle og stemningsfulde steder velkommen," siger projektleder Trine Bruun, Destination Sjælland. Nu er vi endnu flere til at spille hinanden stærkere på Sjælland som mødedestination."

Vognserup Gods:

Godset, naturen og den smukke park danner rammen om den 1000 kvm. store staklade fra 1700 tallet, som er renoveret for 20 mio. kroner med unik trækonstruktion. Stakladen der er delt i to afdelinger giver gode muligheder for den indretning der passer til det enkelte møde/ konference.Køkkenet byder på top gastronomi over bålet, picnic og share-food i skoven eller ved de veldækkede borde i lysthuset eller stakladen.

Strids Mølle:

Strids Mølle er en vandmølle der ligger i naturskønne omgivelser midt i Naturpark Åmosen. Det har den gjort siden 1300 tallet, og Strids Mølle er i dag et gennemrenoveret møde- og kursussted. Møllen har et stort, stemningsfyldt lokale med tilhørende lounge, som kan rumme op 35 personer. Lokalet kan både anvendes til møder, kurser, forelæsninger samt gruppearbejde i mindre grupper.

Rørvig Centret:

Rørvig Centret er Sjællands hyggeligste konference- og kursuscenter. Det er  placeret, så alle nemt kan komme hertil, enten via færgen til Sjælland Odde, færgen fra Hundested eller motorvejen fra København (1 time). Rørvig Centret finder du 2 min. gang fra den hyggelige Rørvig Havn og én af Sjællands bedste badestrande. Værelserne er alle yderst spændende og smagfuldt indrettet - ét af værelserne har f.eks. sin egen røde postkasse.

Dyrehøj Vingaard:

Danmarks største vingård ligger på det smukke Røsnæs mellem Kalundborg Fjord og Sejerø Bugten. Her er en stor produktion af både vin og spiritus, og der er fine mødefaciliteter med mulighed for at afholde anderledes møder og firmaevents. Mødet kan kombineres med et vingårdsbesøg eller en udflugt på Røsnæs.

Se filmen om Copenhagen Countryside

Se mere om Copenhagen Countryside


?