31.01.2020Møde & Event News

Aarhus hotel renoveret for 8 mio.

Gæsterne på HORISONT Hotel & Konference glæder sig til at opleve stedets nyrenoverede værelser og badeværelser. Og nu står mødelokalerne for tur!

Konferencehotellet har netop afsluttet totalrenoveringen af 65 værelser og badeværelser, som nu fremstår i et nyt og tidssvarende design. De nyrenoverede værelser er en del af en gennemgribende renovering, som konferencehotellet har gennemgået de seneste år, hvor man bl.a. så småt er startet med opgraderingen og moderniseringen af møde- og konferencelokalerne og også husets store opholdsrum, som ligger i hjertet af hotellet, er blevet omdannet til et moderne, funktionelt og kreativt rum.

Genbrugslamper af vandrør

Derudover har man anlagt ny parkeringsplads og etableret en lang række spændende og kreative udendørsfaciliteter. Renoveringen af værelser og badeværelser, som påbegyndtes sidste år, forventes at koste i omegnen af 8 millioner kroner. Lamperne på værelserne er leveret af Wallpipe og skabt af rør, som lokale har afleveret på genbrugspladsen i Randers. Vandrørene bliver hos Wallpipe forvandlet til funktionelle lamper, som fremstår i et smart, råt og industrielt design.

Der er mere i vente

"Inden længe tager vi fat på de sidste detaljer omkring renovering og opdatering af vores mødelokaler." siger Casper Bock, der tiltrådte stillingen som hotelchef den 1. januar 2020.   Med lamperne fra Wallpipe, synes vi, at vi har tilført værelserne en sjov og anderledes detalje, som ligeledes hænger godt sammen med vores ønske om at støtte lokale leverandører og tænke bæredygtighed ind i indretningen, siger Casper Bock.

Se mere om HORISONT Hotel & Konference


?