14.06.2019Møde & Event News

Bitz går ind i mødemarkedet

Den danske ernæringsekspert Christian Bitz vil tilbyde sundere mad til konferencegæster i samarbejde med bl.a. Himmerland Golf & Spa Resort.

"Det glæder mig, at vi nu kan indgå et samarbejde med en af de absolut dygtigste ernæringseksperter i den danske madindustri. Vi tror generelt på, at sund mad øger effektiviteten og dermed værdien af et møde eller en konference. Krop og hjerne skal ganske enkelt have de bedste arbejdsbetingelser," siger adm. direktør Mark Bering fra Himmerland Golf & Spa Resort (foto t.h).

Glad for at nå ud til et stort publikum

Christian Bitz (foto t.v.) har arbejdet med at fremme den danske folkesundhed i mere end 10 år. Han er blandt andet fast tilknyttet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor han er involveret i forskning og udvikling af maden til patienterne, og nu retter den folkekære ernæringsekspert således blikket mod erhvervslivet: "Jeg ser et stort potentiale i at arbejde med større organisationer og glæder mig til nu at tage hul på konferencemarkedet, hvor sund mad ofte er sporadisk og består af forældede tiltag. Det er samtidig et marked, hvor vi kan nå ud til en større mængde af mennesker og forhåbentlig inspirere dem til en sundere dagligdag – også når de forlader stedet. På den måde får jeg mulighed for at påvirke mennesker, jeg ellers ikke ville have mulighed for," lyder det fra Christian Bitz.

Starter med eksperimenterende workshops

Himmerland Golf & Spa Resort råder over 16 mødelokaler og huser møder og konferencer for over 100 virksomheder hvert år. Resortet råder desuden over 3 restauranter, Samarbejdet er skudt i gang med en workshop, hvor Christian Bitz og Himmerland Golf & Spa Resort i fællesskab skal udvikle det kommende koncept. Flere workshops følger, og konceptet er klar til de første konferencegæster i september.

Se mere om HImmerland Golf & Spa Resort


?