14.01.2020Møde & Event News

Bring dine møder og konferencer op på "next level"

Den 20. april starter Kursuslex 2 Masterclass forløb i København. Man kan deltage i ét eller begge på hver 6 moduler.

Deltagere på Masterclass lærer at fokusere på idéen og konceptet for mødet med henblik på at gøre hvert enkelt arrangement mere målrettet. Undervisningen gør deltagerne fokuserede på at etablere en strategisk sammenhæng mellem møderne og ledelsens overordnede mål og strategi. For ledelsen i enhver virksomhed eller organisation er der et stort forretningspotentiale i faglig viden om og udvikling af møder og konferencer. Derfor giver uddannelsen mening både for mødeplanlæggeren og ledelsen.

Uddannelsen skaber en rød tråd fra indbydelse til evaluering, fordi alle beslutninger er truffet med reference til et fast koncept for arrangementet. Med begge Masterclass forløb får deltagerne viden om møder, konferencer og events, som baserer sig på videnskab, forskning og tal.

Sådan foregår det

Begge MasterClass forløb består af 6 moduler, som gør møde- og konferenceplanlæggere i stand til at deltage i og udfordre virksomhedens/organisationens øverste forretningsmæssige og politiske beslutninger og skabe værdifulde arrangementer for alle implicerede.

Deltagerprofil

Masterclass forløbet er for dig, der er erfaren møde-, konference- eller eventansvarlig i en virksomhed eller organisation.

Diplom

Efter endt Masterclass får du et diplom som dokumentation for, at du har gennemført forløbet.

Se mere om Masterclass


?