06.01.2020Møde & Event News

Brøchner Hotels i samarbejde med ECCO

Danmarks boutique hotelkæde Brøchner Hotels vil brande dansk design internationalt i samarbejde med den danske skoproducent ECCO.

Bag samarbejdet ligger en fælles passion for mere end produktet selv. For ECCO og Brøchner Hotels handler virksomhedernes fundament om mere end produkter – læder, sko og hotelophold. Det handler om oplevelsen med produktet og brandet, og lige netop denne tilgang kombineret med stor passion, har ført til et nyt partnerskab mellem de to virksomheder på Brøchner Hotels boutique hoteller i København.

Eksponering over for internationale gæster

”Det er en fantastisk mulighed for os at kunne tilbyde vores kollegaer det bedste fodtøj i et arbejde, hvor de står meget op i løbet af en dag, aften eller nat. Desuden er vi stolte af, at kunne repræsentere et ikonisk dansk designbrand på vores hoteller, som også understøtter vores fokus på kvalitet og design,” siger Maja Whitta Andersen, Head of Marketing & Communications hos Brøchner Hotels.

Partnerskabet mellem de to virksomheder indebærer, at alle værter og værtinder på Brøchner Hotels boutique hoteller i dag er iført ECCOs skokollektion, som matcher deres uniformer. Samarbejdet mellem ECCO og Brøchner Hotels giver begge brands mulighed for eksponering i en anden branche end deres egen. ”Vi så et potentiale i Brøchner Hotels’ 5-stjernede Hotel Herman K i forhold til at vise vores sko frem ’live’ over for internationale gæster og fandt hurtigt ud af, at der var potentiale for et endnu større samarbejde,”siger Lene H. Nedergaard, Head of Global Marketing hos Ecco.

Udvides efter test-periode

Samarbejdet mellem Brøchner Hotels og ECCO er rullet ud henover efteråret og er nu gældende på alle boutique hotelkædens hoteller. Hvert år overnatter mere end 250.000 danske og internationale gæster på hotellerne. Hertil kommer de lokale gæster, der besøger hotellerne, barerne og restauranterne, som fremover vil se ECCOs skokollektion på hotellernes værter og værtinder. Kilde: Pressemeddelse.

Se mere om 2 Brøchner Hotels egnet til møder Konference.dk


?