Advertorial

DAC er ikke blot et mødested - DAC er et univers fuld af gode oplevelser

Midt i København ligger denne levende verden af oplevelser sammen med en håndfuld toplækre og veludstyrede møde og konferencelokaler. Her får man en aktiv og inspirerende lokation, som booster humøret og gør det nemt at huske dagen længe efter. Fra mødelokalerne i Dansk Arkitektur Center (DAC) har man direkte adgang til skiftende udstillinger og loungeområder.

Det kan man som mødedeltager frit benytte i pauser eller fx inddrage kulturoplevelser i dagens program. I de anderledes meeting points kan man koble fra, finde sammen i pausesnak eller få rum til betydningsfulde lobbysamtaler, som er så vigtige i fysiske møder.

I pauser kan man fordele sig på sidde-trappen. Nogle gæster stiller sig ud på terrassen og kigger ud over livet i Københavns havn, mens andre snuser rundt blandt de aktuelle udstillinger.

Også her er det supernemt at falde i snak. Her er altid noget at tale om, og hjernen får et inspirerende break fra fagligheden. I DAC er der flere muligheder for at inviteredet indre legebarn til at slippe kontrollen et øjeblik. Det i sig selv er gavnligt for positiv energi på møderne.

Stimuler sanserne i DAC

”Vi ved, at det faglige er kernen for dagen. Men vi vil også gerne styrke inspirationen og glæden i det faglige engagement gennem kulturelle oplevelser i huset,” siger salgs- og partneransvarlig i DAC, Susanne Jönsson. ”Vi elsker at være sparringspartnere og inspirerer gerne vores gæster til både større og mindre events, som understøtter det konkrete mødes indhold. Og alle, der deltager i konferencer eller møder i DAC, får udleveret en fribillet, så de kan komme igen en anden dag og gå mere på opdagelse i arkitekturens fantastiske verden,” siger hun. Det vil garanteret være et hit, hvis familien inviteres med ind for at prøve den 40 meter lange rutsjebane.
Så kan de se lidt om, hvad far eller mor laver på jobbet.

”DAC Slide kan også være en skøn teaser som start på mødet,” siger Susanne Jönsson. Og hun taler af erfaring fra sine egne møder med kunder.

Med en central beliggenhed ved havnefronten venter Københavns gader og stræder på en walk-n-talk som supplement til et møde. DAC har tematikker samt guider og ruter i byens puls, og programmet kan tilpasses individuelt. Med underjordisk parkering, metro og havnebus direkte til den ikoniske bygning er det supernemt at komme til og fra DAC.

Læs mere på dac.dk


?