11.05.2020Møde & Event News

De vil certificeres som de reneste

Radisson Hotel Group lancerer Radisson Hotels Safety Protocol og forpligter sig til branchens højeste standard for hygiejne.

Med Radisson Hotels Safety Protocol forpligter Radisson Hotel Group sig til branchens højeste standard for renlighed og hygiejne. Programmet er udviklet i samarbejde med SGS, verdens førende kontrol-, verifikations-, test- og certificeringsfirma. SGS er en forkortelse for "Société Générale de Surveillanc"

Certificeret af SGS

Den globale hotelkoncern har nøje gennemgået alle eksisterende hygiejne-og rengøringsprocesser og sammen med et team af eksperter udviklet yderligere tiltag og forbedrede retningslinjer. De udbyggede procedurer er valideret af SGS og vil blive tilpasset lokale regler og anbefalinger for at sikre gæstens tryghed fra check-in til check-out. Radisson Hotels Safety Protocol styrker dermed Radisson Hotel Groups i forvejen strenge retningslinjer for rengøring og hygiejne på koncernens hoteller verden over.

Beskyttelse fra A til Z

Med Radisson Hotels Safety Protocol indfører alle hoteller hånddesinfektions stationer ved samtlige indgange, brug af personlige værnemidler, beskyttelsesskærme, forbedret rengørings-og desinfektionshyppighed, social afstand på alle hotellets områder, uddannelse i lokale sundhedsmyndigheders eller WHO’s anbefalinger, opdatering på regler for fødevaresikkerhed samt grundig oplæring af medarbejdere. Kilde: Pressemeddelelse. Foto: Radisson Blu Scandinavia Hotel Aarhus.

Se mere om Radisson Hotel Group

Se mere om SGS certificering


?