21.02.2020Møde & Event News

Elsker du typen, der går all in?

Så kom og mærk hans energi den 25. marts. Man kan ikke gå længere, vildere og hurtigere end han. Lige nu har han gang i et ekstremt hotelprojekt.

"Det vigtigste for mig er ikke, at det bliver det mest lønsomme hotelprojekt, jeg har lavet. Men det skulle gerne blive det mest unikke og specielle af alle mine hoteller," siger hotelguru og ejer af over 200 hoteller, Petter Stordalen, Nordic Choice Hotels, som til april åbner det nye hotel "Villa Copenhagen", som står ham i 1.5 mia. Det siger noget om mandens visioner, at han ikke forventer, at det kommer til at give afkast før, han selv er død og borte.

Mød ham personligt på messen

Bliv smittet af Petter Stordalens gejst og ambitiøse ideer også inden for bæredygtighed på Nordic Meetings & Events, hvor han giver et topenergisk foredrag den 25. marts kl. 09.30.

"Projektet (Villa Copenhagen, red.) er ikke urealistisk," siger Lise Lyck, der er turismeforsker ved CBS. "Der er gode udsigter til, at det nok skal blive en succes. Tidspunktet er helt rigtigt. Folk vil gerne have oplevelser, og det skal helst være noget, der er lidt anderledes. Så tanken med at give mulighed for at uddybe fællesskaber kan skabe en øget interesse," siger siger Lise Lyck til TV 2. Det er planen, at hotellet skal være samlingssted for byens folk og turister. I mindst lige så høj grad udefra som blandt de overnattende gæster. Hotellet åbner i april og har 390 værelser at byde på.

Konferencesal til 1000 mennesker

Hotellet ligger ved Københavns Hovedbanegård og udstyres med en konferencesalen med plads til over 1000 gæster med indgang fra Bernstorffsgade - i retning mod Tivoli.  Hotellets ydre rammer er den enorme, historiske centralpostbygning fra 1912 med kobberbelagte tårne og karnapper.

Se mere om Petter Stordalens foredrag på Nordic Meetings & Events Expo

Se mere om Villa Copenhagen


?