26.05.2020Møde & Event News

Er renhed det nye sort?

Gæsterne vil se beviser for den nye hygiejne. De store hotelkæder æder de små mødesteder. Dette er, hvad vi måske kommer til at opleve.

Man ler ikke længere ved synet af folk med masker og plastichandsker. Og vi har vænnet os til mange nye normer i hverdagen. Nogle er formodentlig kommet for at blive en rum tid endnu. Der er ikke noget så lækkert som nyvasket og nystrøget hotelsengetøj - måske er der heller ikke noget bedre end end et nysprittet konferencelokale og frokost, skabt af en kok med mundbind og handsker?

Er renhed det nye sort? Og kræver mødeplanlæggerne sikkerhed for, at mødestederne har råd til eventuelle aflysninger, hvis der kommer en bølge 2?

5 mulige scenarier for den tid, der kommer nu:

1. De store kæder vokser og udnytter de mange huller, som de små konkurser har efterladt. Vi kommer til at se amerikanske tilstande med store kæder, der ligger tungt på markedet.

2. Som erstatning for muligheden for at rejse, opstår der eksotiske temaer som alternativ til de eksotiske rejser. I Sverige har man et rejsebureau f.eks. valgt at sende folk på rejser i indlandet til steder, der smager lidt af eksotiske rejsemål.

3. Gæsterne vil have tillid til hygiejne. Derfor skal den være synlig. Der kommer éngangs spisekort eller spisekort apps, tjenerne bærer handsker, der er faste ankomsttider så man kan styre placeringer m.v.

4. Take away bliver oplevelsesindustri. Der bliver en opgradering i den gastronomiske værdi for mad, som leveres ud til kunden. Picnic får en renæissance, og restauranter med udearealer får klare fordele. Der vil ske en vækst i levering af mad i høj kvalitet ud til folk, dér hvor de opholder sig. Flere danske hoteller har allerede praktiseret udendørs mad i forbindelse med møder.

5. Behovet for sikkerhed medfører eksklusive dinner-klubber, hvor man skal være medlem for at komme ind. Der er særlige krav og forventninger til medlemmerne og især til et maksimalt antal medlemmer, der har adgang. Kilde: Tophotel.de

Udstillerne på Nordic Meetings & Events Expo den 2. og 3.september har gjort sig rigtig mange tanker for fremtidens konferencer og møder. Mange forandringer  er allerede indført under krisen og er måske kommet for at blive. Kom og blive klogere på fremtidens krav og muligheder.

Se mere om Nordic Meetings & Events Expo 2. og 3. september


?