20.05.2019Møde & Event News

Førstehjælp til firmaets sommerfest

SydkystDanmark har samlet et anderledes udvalg af aktiviteter til firmaets sommerfest. Her er alt, lige fra rokokoslotte til rideture langs vandet.

SydkystDanmark har samlet nogle aktiviteter både til dem, der vil have sved på panden, og til dem, der vil mærke historiens vingesus. Og selvfølgelig også til dem, der blot vil ud i naturen. Fælles for alle aktiviteterne er, at de kan nås med bus fra København på omkring 1 time og kan kombineres med middag og overnatning på hoteller og konferencecentre på Sydsjælland og Møn.

Til dem med sved på panden:

Klatreparken på Camp Adventure byder på klatrebaner for alle. Klatreparken er nabo til den flotte nye attraktion Skovtårnet.

Mountainbike langs Møns Klint – enten med høj fart eller en stille og rolig tur.

Til de nostalgiske og de historieinteresserede

Gavnø Slot Gavnø Slot med en guidet tur gennem rokokoslottets fine gemakker, hvor I blandt andet kan opleve Nordeuropas største private malerisamling. Der er mulighed for at slutte dagen af på Danmarks eneste slotsbryggeri.

Gisselfeld Kloster med en tur gennem salonerne og stemning helt tilbage til 1600-tallet. Besøg samtidig Paradehuset, der drives af havedesigner Stig Lauritsen - bl.a. kendt fra haveprogrammet ’Have haves’ på TV2.

Til naturelskerne

Firmaudflugt på hesteryg. Rid på fredelige, islandske heste langs stranden, over heden og gennem fyrreskoven.

Guidet tur på Stevns Klint, hvor deltagerne hører om det 66 mio. år gamle drama. Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvliste takket være et tyndt lag af fiskeler, som kan ses i klinten. Fiskeleret er et synligt bevis på det meteornedslag, der for 66 mio. år siden førte til, at dinosaurerne uddøde.

Kombinér evt. turen med et besøg på Koldkrigsmuseet Stevnsfort og afslut turen med spisning på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov eller Rødvig Kro & Badehotel.

Se mere om sommerfester og stjernemøder


?