14.01.2019Møde & Event News

Her er både godser og gårde

Copenhagen Countryside er den nye betegnelse for alle de mødesteder på Vestsjælland, som ligger omkring en halv til en hel times kørsel fra København.

Copenhagen Countryside en ny fælles indsats for mødemarkedet på Sjælland. Indsatsen afspejler det brede og afvekslende mødetilbud, som Sjælland tilbyder en halv til en hel times kørsel fra København.

VisitVestsjælland samler møde og konference udbydere i en fælles indsats for at stå stærkere i profileringen af regionen og dens spændende konference- og mødetilbud. Denne indsats hedder Copenhagen Countryside - møder og konferencer på Sjælland. Og under denne paraply har VisitVestsjælland rakt ud til mødesteder fra Roskilde til Kalundborg og fra Odsherred til Skælskør. Fotoet er fra Sonnerupgaard Gods.

Både godser og gårde

”Vi har, som VisitVestsjælland, valgt at inkludere mødesteder også uden for vores egen grænser i Copenhagen Countryside, da det for os giver mening at samarbejde på tværs af destinationsgrænser om at tiltrække flere møder og sætte fokus på det store og anderledes tilbud, som der findes på hele Sjælland,” siger Jens Müller, direktør for VisitVestsjælland.

Diversiteten er i fokus i Copenhagen Countryside. I netværket er der både godser, gårde, restauranter, konferencehoteller og endog et busselskab, alle sammen med naturen og et uendeligt antal muligheder på dørtrinnet. Der er plads til både store og små møder, og har man en virkelig pladskrævende event, kan Roskilde Kongrescenter huse helt op til 2388 personer.

Således at mødeplanlæggerne selv kan se alle de muligheder der tilbydes, planlægger Copenhagen Countryside 3 inspirationsture med forskellige temaer i løbet af foråret 2019.

Se mere om Copenhagen Countryside


?