05.12.2021Møde & Event News

Historisk hotel på Konference.dk

Jørgensens Hotel i Horsens ny partner hos Kursuslex og på Konference.dk.

Midt i Horsens finder man det smukke Lichtenbergs Palæ fra 1744, som siden 1813 har fungeret som gæstgiveri og hotel under skiftende ejere.

I 2018 gik hotellet dog konkurs, men det genåbnede i maj 2020 efter gennemgribende renovering, som er gennemført med respekt for de historiske rammer. Nu er hotellet også at finde på Konference.dk som Kursuslex-partner.

Det moderne hotel med vinbar, vinbutik og restaurant drives i dag af Claus Fribo og Mads Hylleholt Bøttger, som begge er kendt for Dragsholm Slot og restaurant-, bar-, og café-konceptet Brdr. Price.

Jørgensens Hotel tilbyder 59 værelser i forskellige kategorier, og hotellets mødeafdeling har plads til 500 personer. Alle mødelokaler er udstyret med den nyeste teknik og hurtigt internet.

I hotellets restaurant, Eydes, byder på det dansk-fransk køkken, hvor maden er tilberedt fra bunden med gode lokale råvarer. Før og efter middagen er der mulighed for at samles i vinbaren og de smukke saloner med håndmalede loftsmalerier.

Læs mere om Jørgensens Hotel


?