18.06.2019Møde & Event News

Hold møde i prisbelønnet arkitektur

Dette danske mødested er på New York Times' liste over "52 places to go" og nr. 2 på den internationale liste over de 10 mest spændende udstillingsdesign.

Bjarke Ingels og BIG's spektakulære arkitektur kommer til at slå benene væk både under danske og i høj grad også under internationale mødegæster. Mødefaciliteterne på M/S Museet for Søfart har et international anerkendt design, som sammen med alle de øvrige fordele ved dette mødested giver en meget anderledes kant til konferencer, events og møder.

Mødelokalerne er topmoderne med meget fine lysindfald. Et af mødelokalerne nærmest svæver midt i arkitekturens øvrige rammer. Det er oplagt at lade de smukke udstillingsmontrer, kæmpe filmprojektorer, dansk design og nordisk madlavning komplettere oplevelsen.

Stjernekokke leverer menuen

I samarbejde med Mundwerk og nogle af Danmarks bedste kokke leverer Museet for Søfarts konferenceafdeling både mødeforplejning og selskabsmenuer af højeste kvalitet. Hos Mundwerk lægger man vægt på velsmagende klassikere med et nordisk twist.

International prisregn

I januar 2014 valgte New York Times at skrive M/S Museet for Søfart på den prestigefulde liste ”52 places to go in 2014”, og kort tid efter kunne man i det internationale designmagasin FRAME finde museets udstillingsdesign som nr. 2 på listen over de 10 mest spændende udstillingsdesign i verden lige nu. Museet er på få år tildelt en lang række internationale priser.

Oplagt aktivitet til frokostpausen

I frokostpausen kan man derfor med stor fordel indlægge en time til at kigge sig omkring på museet, som er meget levende, anderledes og interaktivt i de arkitektonisk smukke og lyse rum med dagslys via dokken. Et enkelt rum har ligefrem bevidst skævt gulv – nøjagtigt som på et skib. Lige over for museet ligger Kronborg Slot.

Se mere om Museet for Søfart


?