27.06.2018Møde & Event News

Hotel tilbyder elbiler

Gæsterne har taget godt imod tilbuddet, som matcher kædens ønske om at være både billig og bæredygtig.

Zleep har stor succes med elbiler til og fra hotellet. Gæsterne tilbydes deres egen eldrevne bybil og et godt tilbud. Du registerer dig for 30,00 kr. og får herefter 30 minutters gratis kørsel, hvor du kan opleve København på egen hånd, uden at skulle tænke på forsikring og parkering. Efter de 30 minutter betales en timepris.

Godt alternativ til en taxa

"Det gør det til et væsentligt billigere og bæredygtigt alternativ til en taxa. I starten af april 2018 installerede bybilskonceptet DriveNow 4 elektriske ladestationer på Zleep Hotel Copenhagen Airport i Kastrup, i et forsøg på at forenkle hotelgæsternes færden til og fra lufthavnen. Samtidig forbedres gæsternes mulighed for at opleve Københavns mange destinationer med bæredygtighed og miljø i fokus. Samarbejdet mellem DriveNow og den danske hotelkæde, Zleep Hotels, blev den første hotelaftale af sin slags og har siden start været en kæmpe succes, hvor rigtig mange af hotellets gæster har taget varmt imod bybilerne," siger Susanna Lund, Hotel Manager, Zleep Hotel Copenhagen Airport.

"Vi har siden starten oplevet en rigtig god respons fra vores gæster, der bl.a. har brugt DriveNow elbilen til og fra lufthavnen, men også til at opleve København. Selvom hotellet ligger tæt på det meste, så har rigtig mange af vores gæster alligevel fået øjnene op for den smarte elbil - specielt når de sammenligner vores introtilbud med taxapriserne og hører, at de for en fast lav pris kan køre i deres egen bil og selv bestemme destinationen – og så er elbilen tilmed rigtig sjov at køre i," siger Susanna Lund.

Find elbilen med din smartphone

Smartphonen er nøglen til at finde og reservere bilen. Man snupper sin DriveNow elbil og kører fra hotellet eller lufthavnen, når man har lyst. Udover den gratis halve time betaler man kun en fast lav minut- eller timepris, som er inkl. leje af bil, forsikring, el og parkering. Derudover betaler man kun for den tid, man bruger bilen. Ved at registrere sig via Zleep Hotels får man del i tilbuddet.

Med ladestationer lige foran hotellet er Zleep Hotels med til at invitere alle gæster til en mere grøn og bæredygtig kørsel i byen. Samarbejdet med DriveNow er i denne sammenhæng et led i udviklingen om at blive en mere bæredygtig hotelkæde. Kommer gæsterne i deres egen elbil, kan ladestationerne også anvendes hertil - det kræver dog, at de har deres eget ladeudstyr og kort til aktivering med. Kilde: Byens Ejendom.

Se mere om Zleep Hotel Copenhagen Airport


?