03.04.2020Møde & Event News

Hvad har overrasket dig positivt under krisen?

Dansk Markedsføring spurgte ude i hjemmekontorene, hvad der har overasket positivt, siden landet lukkede ned? Læs svarene.

Trine Qvistgaard, Associate Creative Director, Virtue Nordic:
”Det har overrasket mig positivt, hvor tilpasningsdygtige vi er, når det kommer til omlægning af vaner. Online møder var de første dage efter nedlukning lidt en udfordring, og der var for mange af dem. Men efterhånden er vi kommet ind i et godt flow - også med kunder - som beviser, at ting kan gøres hurtigt og effektivt. Endda nogle gange mere effektivt end før.”

Christian Lund, Senior VP Corporate Business Development & Marketing, 3Shape:
“Det er positivt at se, hvor effektivt folk arbejder hjemmefra - og den store tilpasningsdygtighed blandt vores medarbejdere og kunder. Det har også overrasket mig, hvor stor forskel der er på virksomheders evne til at justere deres marketing mix på kort tid.”

Eva Lundgren, Group Marketing Director, BC Hospitality Group:
“Jeg vidste godt, at lokal fokus og community har været i vækst de seneste par år, men det er så dejligt at se den enorme opbakning omkring lokalsamfund, danske kunstnere, familie og naboer generelt. Det tror jeg er sundt for os, efter en lang periode med et stort eget-fokus.”

Lone Tvedergaard Bach, Senior Strategic Planner, & Co:
"Det har overrasket mig - og virkelig glædet mig - at opleve, hvordan vi rykker sammen. Ikke bare som kolleger, men også med vores kunder."

Se mere om Dansk Markedsføring


?