30.07.2020Møde & Event News

International hotelkæde rykker ind på Ørkenfortet

Ørkenfortet på Christianshavn transformeres fra kontor til et 5-stjernet hotel med 394 værelser.

ATP Ejendomme har indgået en operatørkontrakt med den internationale hotelkæde NH Hotel Group og er i samarbejde med Arkitema Architects i fuld gang med at ombygge det 33.000 m2 store Ørkenfortet – det tidligere Nordea hovedsæde på Strandgade 7 – til hotel.

Tidligere forlød det, at Hilton skulle rykke ind i bygningen, men med en netop indgået kontrakt med hotelkæden NH Hotel Group går ejendommen nu en fremtid i møde som et 5-stjernet hotel under brandet ”NH Collection”.

Hotel i topklasse

"Aftalen med NH Hotel Group er en flot milepæl for det københavnske hotelmarked, og vi glæder os meget til at byde dem velkommen som hoteloperatør på Ørkenfortet. Med aftalen kan København se frem til både nye arbejdspladser og et nyt hotel i topklasse drevet af en stor international hotelkæde. Vi arbejder i forvejen sammen med NH Hotel Group i Amsterdam, og kender dem som en erfaren og dygtig hoteloperatør," siger Martin Vang Hansen, administrerende direktør i ATP Ejendomme. Kilde: Byens Ejendom

Se mere om NH Hotel Group


?